EL og Hårdehvidevare

Så har vi endelig fået en skitse over hvordan EL vil være i huset, men da vi har en del ændringer som ikke er standard, har vi ringet for at få en tid til en snak og et kig på hvidevare. Kl 10.00 på tirsdag den 4 dec det bliver så spændende… Det var det eneste nye her fra 🙂

HTH

I går var vi på besøg hos HTH i Holstebro, det tog kun 1 time i alt også var vi på vej hjem igen.. Vi vidste hvad vi ville have da vi så det så der var ikke nogen tvivl.. vi får et højglans køkken uden greb, samt køkkenvask som er i sort granit, ( det er bare flot ) badeværelserne bliver højglans med mørkt trælook og underlimet vask bryggers bliver bare standard da vi ikke synes vi ville give det ekstra for et rum “ingen skal se”. Vores walk in bliver med masser af hylder, så jeg må da vist hellere tage ud og shoppe til det nye skab  ik? 😉 Karsten vil så gerne have en cooker vandhane så vi ikke skal varme vildt meget vand når vi gerne vil have te, så det skal han da have lov til.. 🙂

Næste stop bliver at vi skal snakke med dem om hvor vi vil have lys, stik og hvilke hårdevidvare vi vil have, det bliver spændende 🙂

Lige et billede efter de har lavet en jordprøve på grunden.. og med et fint skilt hvor der står kvalitets hus på vej 😀

Jordbundsundersøgelse samt HTH inventar

Vi har i dag modtaget et brev, at nu har de været nede og borde nogle huller for at se hvordan jordbunden er på grunden.. Så vidt jeg kan forstå er det vist ret godt, men så er spørgsmålet skal der lægges dræn eller ej.. det kan vi ikke helt finde ud af, ud fra det de har skrevet.. nogle der har forstand på det? 🙂

I morgen fredag skal vi til Holstebro på et besøg ved HTH for at vælge inventar til, køkken, bryggers, badeværelserne og walk-in skabet.. vi har også fået nogle fine 3D billeder af det, som han har til forslag for hvordan det ser ud, men vil først smide billederne op når vi har fået de endelige tegninger. Det bliver bare super spændende og mange valg vi skal træffe imorgen, det skal være tidsløst og det skal være noget vi vil kunne holde ud at se på de næste mange år. Kryds fingere for os, at vi får taget de rigtige valg. 🙂

Møde med banken

Så fik vi det endelige go for at vi kan låne pengene til at bygge vores nye hus, så nu gælder det bare torsdag hvor vi skal skrive under, det er så spændende… bedre end juleaften vil jeg sige..:) Bare det snart var maj kan altså slet slet ikke vente, men sådan har i andre nok også haft det, jer som har bygget nyt 🙂 eller generel når man skal have nyt hus som man bare virkelig glæder sig oven ud til.. fed følelse <3

Mødet gik godt på grunden

I mandags var vi på besøg på vores grund, sammen med Kristian fra HC. Det var et godt møde og vi snakkede lidt om hvordan huset kunne ligge på grunden, og faktisk kommer den til at ligge lige som vi vil have det, for der er ikke rigtig andre muligheder, da der er nogle regler som skal overholdes. Så tommeltotten op ad :)

Senere sendte han en mail til os med en skitse over grunden og med det hus vi har valgt fra deres plantegning. ( vi har valgt 180 m2 også laver vi om på den inden i så den passer bedre vores ønsker ) Vi fik også en kontrakt tilsendt, som vi skal gennemgå og underskrive, så de kan få den torsdag den 01.11.2012 hvor vi skal til møde igen med HC.

Vi har også fået en dato for indflytningen 23.05.2013, det er meget spændende om den holder eller om den bliver rykket, men vi satser på at den holder.. :)

Møde på grunden

Vi har modtaget en mail fra huscompagniet, at han gerne vil mødes med os på vores grund på mandag den 15 oktober kl 14.00 puha.. det er så spændende det hele.. glæder mig så meget, at jeg synes april/maj 2013 ligger så langt ude i fremtiden, men det gør det jo ikke.. Det er en meget spændende tid vi går i møde 🙂

Første møde med Huscompagniet

Som nogle nok har læst, har vi været til det første møde med Huscompagniet den 9 oktober 2012, hvor vi snakkede om, hvad vi godt kunne tænke os, i vores fremtidige hus. Det var et rigtig godt møde og kom frem til at vi skulle have et hus på 170 m2 plus 4 ekstra kvadratmeter, men da vi kom hjem kunne vi regne ud at med de ønsker vi egentlig gerne ville have ville deres hus på 180 m2 passe og meget bedre, så vi skrev til dem om de kunne lave en udregning på hvad det ville koste med et hus på 180 m2. Det var mere eller mindre lige dyrt og så er vi fri for at skal ligge flere m2 til det andet hus og få lavet en ekstra indgang når det nu er i denne model.. Så nu er det bare spændende hvad Banken siger på torsdag kl 9 hvor vi skal til møde.

Glæder mig rigtig meget til at komme igang med den proces der er ved at bygge et helt nyt hus.

Hej

Velkommen til vores blog, hvor vi vil skrive en masse om vores byggeprojekt.

Hvis nogle skulle undre sig over hvorfor der er skrevet en masse den 15 oktober 2012, er det bare fordi det har lagt på en anden hjemmeside ind til nu.

Vi håber i tager godt imod vores blog 🙂

 

Hilsen Lena og Karsten